Robinson Ekspeditionen19. november 2007

ROBINSON: IBI SOM BOND-BABE

Ibi Støving besøger i aften for en kort bemærkning ”Robinson Ekspeditionen” iført det rene ingenting for at sælge pølser til deltagerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/robinson/ibibond1-jpg.jpg

Der venter seerne af "Robinson Ekspeditionen" - og måske i særdeleshed de mandlige af slagsen - en "lækker" overraskelse, når den tidligere "Paradise Hotel"-vært Ibi Støving dukker op ud af det blå i aftenens afsnit.

- Det er sgu da Ibi, råber øboerne i kor, da de på afstand betragter hendes ankomst på en båd. Men hun står ikke blot og vinker ud over rælingen. Hun er placeret som ekspedient i en til lejlighed importeret dansk pølsevogn, der for alvor skaber rumlen i de stort set tomme maver hos deltagerne.

Efterfølgende serverer hun pølser til overpriser for deltagerne, som tidligere i mandagens afsnit har vundet 10.000 kroner i en quiz uden på det tidspunkt at ane, hvad de dog skal bruge kontanter til på en øde ø.

Inden da får seerne serveret en sekvens på TV, der er taget direkte ud af den seneste James Bond-film "Casino Royale".
Ibi dukker således op i bølgerne iført bikini og med formerne på helt rette sted, mens vært Jakob Kjeldbjerg inde på land står afventende som en anden Agent 007 med et kådt blik i øjnene og en ordentlig cigar i kæften.

Det skal lige bemærkes, at scenerne er optaget i juli måned. I dag er Ibi nemlig som bekendt gravid med fodboldgøgleren Tobias Grahn og formentlig en anelse bedre i stand i forhold til de lækre billeder, du kan opleve kl. 20.00 på TV3 i aften.

Sponsoreret indhold