Annonce
Robinson Ekspeditionen6. oktober 2025

”Robinson”-Henrik scorede konen med særlig replik

Henrik Baun havde fået at vide, at Lisbeth havde en kæreste, men det holdt ham ikke tilbage fra at affyre en scorereplik for 35 år siden
Henrik Baun scorede sin Lisbeth for 35 år siden.
Henrik Baun scorede sin Lisbeth for 35 år siden.
 Foto: Lars H. Laursen
Annonce

LÆS OGSÅ: "Robinson"-deltagere konfronteret af Malaysisk militær: Nu svarer Viaplay

På Hold Syd er Henrik Baun faderen. Han har mentorrollen, og Andreas, Anton og Tanja er hans "Robinson"-børn.

Hjemme i Danmark er sølvræven far til fire voksne børn. Den ældste er 30 år, og den yngste er netop flyttet fra reden som den sidste.

Så nu er der ro i det store hus i Lind ved Herning, hvor Henrik nyder tiden med konen Lisbeth, som han har været gift med i 29 år.

For 35 år siden tog han mod til sig og gik op til hende i en bar. Her affyrede han en overlegen scorereplik, som endte med at vinde ham gevinsten og et årtier langt ægteskab.

- Jeg vidste fra en fælles veninde, at hun havde en kæreste, så jeg gik op til hende og sagde: "Ser han bedre ud end mig?", fortæller Henrik Baun til SE og HØR.

Annonce

- Det var scorereplikken.

Henrik var på det tidspunkt i militæret, og efter sommerferien mødte han igen Lisbeth i byen - og så kørte det derfra.

Nu har parret været sammen i 35 år, gift i 29 og har fire børn.

- Hemmeligheden er at give hinanden luft til at lave noget lidt andet end det, hverdagen byder, siger Henrik om det lange ægteskab.

- Det kunne være "Robinson Ekspeditionen", men det kunne også være ens egne venner og veninder. Og så også at være rigtig gode til at gøre nogle ting sammen. Det er den simple opskrift.

Lisbeth var med til forpremieren på Henriks sæson af "Robinson Ekspeditionen".
Lisbeth var med til forpremieren på Henriks sæson af "Robinson Ekspeditionen".
 Foto: Lars H. Laursen

- Og egentlig også at have nogle fælles interesser, der ikke kun lige er at drikke rødvin med vennerne. Vi har lidt sport; cykling og løb, som vi dyrker sammen. Det giver også noget fælles, udover at man har børn sammen.

Annonce

Sponsoreret indhold