”Robinson Ekspeditionen 2009”: Paranoia
Kan mareridtet virkelig fortsætte? spurgte vi på denne plads i sidste uge, da muldvarpen Anders Hansen blev afsløret som først morder og siden skuespiller.
Og det kunne det så åbenbart i 5. afsnit, selv om om der blev skruet ned for de morderiske tendenser.
I stedet gjorde paranoiaen sit indtog, da Jakob Kjeldbjerg bekendtgjorde, at han havde købt en af deltagerne som ny muldvarp.
Sandt eller falsk - løgn eller latin - virkningen udeblev ikke.
Nogle mistænkte deres modstandere, mens andre beskyldte ekspeditionslederen selv for at være fyldt med fup...
Og så gør det ikke situationen bedre, at deltagerne er blevet inddelt i 2 nye hold, hvor de alle hjemmefra nok havde forventet en sammenlægning og fortsatte alliancer.
Paranoien er total
Hvem vælger penge frem for ære - og lader kasseapperatet ringe på bekostning af nye venner?
Lidt "gammeldags" Robinson dukker op, da labre Maureen køber mad for sine 3 talismaner og efterfølgende bliver "gift" med Smukke Søren, mens bøssen Nicolai Stage Kraul selvfølgelig griber brudebuketten.
Men snart er paranoiaen tilbage.
I ørådet er Kjeldbjerg nærmest manisk, når han knalder stemmeurnen i jorden med et brag.
Muldvarpen slår til og smider både Rasmus og Therese ud.
Begge er vantro, og Therese græder. Underholdningen er fuldendt, men Robinson har også skiftet karakter.
Nu er det endegyldigt slut med "Survival of the fittest".
"Robinson Ekspeditionen" er blevet fiktion med muldvarpe og fordækte skuespillere.
Vinderen bliver ikke ham eller hende, som er bedst til at overleve på en øde ø, men den med den stærkeste psyke.
Bliver det mon en muldvarp?