”Robinson Ekspeditionen 09”: Favorittens fald

Øv, øv og atter øv.

Med gårsdagens farvel til Rasmus blev sandsynligheden for en fortjent vinder i årets ekspedition også formindsket kraftigt.

Den sympatiske Køge-kæmpe gik ned fysisk efter deltagelse i "jungleturen", der åbenlyst var hårdere end først forventet. Der var simpelthen udsolgt hos Rasmus, som ellers både fysisk og psykisk var blandt favoritterne.

Mens de kaglende kvinder og frelste Karlsson ivrigt diskuterede værdighed, var Rasmus måske den mest værdige af alle.

Maureen dum til at spille spillet

Årets vinder bliver ikke nødvendigvis en "overlever", der forstår Robinson-kunsten på en øde ø, men kan lige så vel blive en af tøserne, der først og fremmest ligger og slikker sol, når de ikke lige skændes med hinanden.

Maureen er for eksempel rigtig glad for, at Ditte ikke længere er på øen. For så er der nemlig ikke nogen til at minde hende om, hvor dum hun er til at spille spillet. Til gengæld er Maureen nærmest skræmt over Andrews narrekrone. Ha, ha, ha ...

Andrew er en gave til årets ekspedition, når han ser sig selv som taktikkens mester og ivrigt forklarer sig foran kameraerne. Da Rasmus går ned med flaget, er Andrew da også den eneste, der straks og helt åbenlyst hygger sig med "den enes død, den andens brød".

De kloge narrer de mindre kloge

Andrew ser det straks som en oplagt fordel, at "stjernespilleren" er nede.

Og han har ret. Det er ikke en overlevelsestur, men et spil, hvor de kloge narrer de mindre kloge - og hvor de dumme snyder de rigtigt dumme.

Værdighedsdiskusionen er selvfølgelig mest for frelste folk som Karlsson, som med glæde serverer fiskeindvolde for konkurrenterne, så Sandra med opkastbevægelser må forlade ekspeditionen, mens Karlsson endnu en gang selv er sluppet billigt gennem strabadserne.

- Jeg har vundet min talisman, bliver han ved, som om den korte knivdyst gør ham mere værdig end nogle af de andre.

Spisekonkurrencen var i øvrigt rigtig ulækker. Godt eller skidt, men man kan ikke lade være med at reagere på uhumskhederne. Hos os forlod vi lige husalteret et par minutter, mens Sandra gylpede allermest, og Maureen klynkede sig gennem det modbydelige måltid. Stærkt, men ulækkert TV.

Therese fik aldrig en chance

Karlsson fik knækket Sandra og kalder hende bagefter en forkælet teenagetøs - er det mon her, den virkelige skurk gemmer sig? Bag det underfundige gavtyvesmil og den frelste facade ...

Og så et stort velkommen hjem til Villy, som i Rasmus' fravær er et godt bud på en "værdig" vinder. Mens man kun kan føle med labre Therese, som aldrig fik en reel chance for at komme ind i spillet efter muldvarpens ofring af hende.

Andrew er i øvrigt igen helt klar i mælet, da han ser Villy og Therese vende tilbage så sent i spillet. De fylder for meget og skal ud igen, melder han klart ud.

Svært at se en kvindelig vinder

Er Andrew et bud på vinderen? Eller Smukke Søren, som både er resolut til at æde indvolde og suverænt vinder den fysiske bolddyst.

Lige nu er det svært at se en kvindelig vinder af årets ekspedition, der ligner et opgør mellem smukke Søren, Robinson-Villy, snu Andrew eller fedtspilleren Karlsson.

Men intet er, som det plejer at være i ekspeditionen, og efter et par afsnit med gammeldaws Robinson, trænger vi nu til en ny omgang psykologisk ramasjang.

Meget gerne allerede på mandag.