Robinson 2013: En syndflod af tårer

Malene Hasselblad vandt Robinson Ekspeditionen i 2001 - og anmelder her 11. afsnit for Seoghoer.dk

Malene Hasselblad vandt Robinson Ekspeditionen i 2001 - og anmelder her 11. afsnit for Seoghoer.dk

Foto: Peter Grosen


Malene Hasselblad vandt selv ekspeditionen tilbage i 2001 - her kan du læse hendes anmeldelse af Robinson Ekspeditionen 2013, 11. afsnit.


Min Robinson-helt, the handsome Backer, røg ud i sidste uge. Det er jeg ikke helt tilfreds med. Der kom ikke munddiarré ud af hans mund, han virkede ærlig, reel og autentisk, og så var han da også lidt af en eye candy. Godt jeg er 43.

Så er der kappestrid, en god gammeldags "røv-planke", den er hård.

Vinderen får en hel dag med sin nærmeste fra Danmark, og det er naturligt nok noget, der får gang i tårekanalerne hos deltagerne. En duft hjemmefra, kan få selv den mest kyniske og taktiske spiller, til at trække tudekortet.

Og jøsses da, det må man sige skete.

Jeg trækker i vaders, for der var ren Tsunami i tårer, men jeg havde trukket det samme kort, selvom jeg blev kaldt isdronningen, da jeg var af sted, på grund af min evne til at holde fokus og slukke for følelseskontakten.

Røvballerne bliver strammet og lårmullerne fundet frem. Ikke overraskende falder Vat-Patrick først sammen, som en nedsunket soufflé. Due og Helle klarer begge syv minutter, godt gået under omstændighederne, men Helle løber flot med sejren og løber tårevædet sin mand i armene.

Hun skal nu vælge én af de andre deltagere, som får tre minutter. Hun vælger den i situationen eneste rigtige, Tammaro, da hun har sit barn stående i en pinefuld venteposition. Der er unægtelig bare et andet afsavn, når man har børn.

Tammaro skal give tudestafetten videre med to minutter. Her vælger også hun med hjertet. Hun genforener for en stund, Marttin med sin lillesøster og stedmor. Dejligt at se, at der endelig ses bort fra alliancer og taktik, men vælges efter hjertet.

I sådan en situation kan man bare ikke vælge anderledes, uden at man er en følelseskold skiderik.

Jeg indrømmer blankt, at mine øjne blev lidt ekstra fugtet lige dér. Tak for det, de var sgu også gået hen og blevet så tørre.

Dysten vinder Jeppe, taberen er Vat-Patrick, igen, der er sgu ikke meget andet end hængepatter og vatarm over ham. Han skal nu i duel med den person der får flest stemmer i ø-rådet.

Patrick erkender, at han fysisk er det svageste led, så han laver lobby-arbejde for at få de andre til at stemme på Sara.

Helle og Tammaro er snu, de lover én ting, men stemmer i stedet på Due, som ryger i duel mod vat-armen, som i sidste sekund viser, at der alligevel er lidt styrke i de ellers slatne arme.

11 minutter og 17 sekunder klarer han, ikke en ringe præstation at takke af på.

Duen er trådt i karakter. Han har fået høvl af min pen for hans vajen og svajen og salte tårer så mange, at han satme kunne fylde en tom brønd i en forladt landsby.

Men han har fået sine nosser op i ganghøjde.

Den fugl der tog af sted fra Danmark med knækkede vinger og et selvværd skudt helt i sænk, har fået troen på sig selv og selvtilliden tilbage.

Han er begyndt at baske med vingerne igen. Hans fortæren af "delikatasse-godterne" fra sidste uge, samt ø-rådets duel, fortjener en cadeau, det var sgu godt gået Due.

Der er ved at komme et mandfolk ud af dig igen. Du kan roligt være stolt af din præstation i årets ekspedition!

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close