Robinson Ekspeditionen8. september 2009

Robinson 2009: Ikke spor sjovt

Humoren forsvandt i 2. afsnit, men underholdningen er stadig i verdensklasse
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/robinson/robinson-laenker-jpg.jpg
 Foto: TV3

Nu er det ikke sjovt længere. Hverken for det stakkels muskelbundt Kenneth eller for os seere.

"Robinson Ekspeditionen 2009" kom forrygende fra start og fortsatte egentlig meget godt i andet afsnit, men den befriende humor var der desværre blevet mindre af.

Nu er der kun det onde tilbage. Til gengæld er det også så modbydeligt, at man næsten kan fornemme hornene i panden på Jakob Kjeldbjerg, når han totalt ydmyger bodybuilderen, som er gået helt ned med flaget af mangel på brændstof til den hårdtpumpede krop.

6 dage på kokosnødder har fuldstændig drænet gutten, som opgivende lader sig stemme ud af ørådet, mens tudeprinsessen Sandra "overlever".

Rammes på psyken

Men som 1. afsnit antydede, er sulten og de fysiske strabadser i år trængt i baggrunden. I den 12. udgave går Jakob Kjeldbjerg først og fremmest efter at ramme deltagerne på psyken ...

Dysten med møllehjulet er ren tortur, men rigtig nedrigt er det, da "de kloge" tvinges i lænker.

Som en uskøn orm bevæger de sig rundt i strandkanten. Nogle vil i skygge, mens andre vil ligge i solen. Og skal en af deltagerne forrette sin nødtørft, må samtlige på holdet bevæge sig ud i vandet som tavse vidner til det pinlige toiletbesøg.

Kan det blive mere nedværdigende?

Hvis ikke du er enig med SE og HØR, kan det være, at denne anmeldelse passer bedre i dit kram. (www.oestrogen.dk)

Send din egen mening og kommentar om Robinson-afsnittet til web@seoghoer.dk

Sponsoreret indhold