Robinson Ekspeditionen22. oktober 2018

Drama i "Robinson": Morten hastes på hospitalet efter fald

I aftenens afsnit af ”Robinson Ekspeditionen” er der drama for alle pengene, da Morten må hastes på hospitalet, efter at han i et fald mærkede et ”knæk” i ryggen. Se videoen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morten_3.jpg
 (Foto: TV3)

Årets ”Robinson Ekspedition” er halvvejs, og i aftenens afsnit skal de tilbageværende deltagere fra Hold Syd og Hold Nord kæmpe for overlevelse inden den helt store sammenlægning.

Men for én deltager kan det hele være slut, allerede inden aftenens dyst går i gang.

For Morten må pludseligt hastes på hospitalet en tidlig morgen, efter at han oplever et smertefuldt ”knæk” i ryggen.

Karina fortæller i et klip fra aftenens dramatiske afsnit, hvordan hun opdagede, at Morten var i store problemer:

- Jeg ligger i min seng og kan høre, at der foregår et eller andet udenfor på stranden. Det er som om, at der ligger en og beklager sig og nærmest klynker lidt. Så jeg tænker, ”Hvad fanden foregår der”, så jeg flyver ud af sengen og ned til stranden, hvor jeg kan se, at Morten ligger ned og er i kæmpestore smerter, siger Karina og tilføjer:

- Angiveligt er han faldet eller været tæt på at falde og vil så kompensere, men får lavet et vrid i ryggen, så det siger knæk.

Lægeholdet hastede hurtigt til øen, hvor Morten bliver stabiliseret på en båre, før at han hurtigt blev sejlet væk fra øen og hastet på hospitalet.

Hvordan det kommer til at gå Morten, kan du se i aften, når årets ”Robinson Ekspedition” løber af stablen klokken 20.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold