Krig i Robinson: Se Sasha og Martin i vanvids-skænderi

Foto: TV3

Det er ikke kun under dødskampene og udfordringerne, at bølgerne går højt i dette års Robinson Ekspedition.

Også når deltagerne blot forsøger at slå tiden ihjel, opstår der kampe imellem dem. Og særligt i aftenens afsnit, hvor Sasha og Martin ender med at flyve verbalt i flæsket på hinanden.

Hele skænderiet begynder efter en nat uden alt for megen søvn – og den manglende søvn har sat sit præg på både Martin og Sasha, der ender i kløerne på hinanden. Martin mener nemlig, at Sasha har sparket til ham i løbet af natten – noget Sasha ikke kan nikke genkendende til.

- Har det skænket dig, at du er havnet i det forkerte program?, lød det herefter anklagende fra Martin, før Sasha blot konstaterede:

- Det er da dig, der ligner en fra Paradise!

De to deltagere, der burde samarbejde i stedet for mundhugges, begynder herefter at kaste eder efter hinanden. Og særligt Martin sparer ikke på de hårde ord:

– Hvor er du syg! Hvis jeg skal være helt ærlig, jeg synes, du ligner en mand, og du er total idiot. Jeg har ikke stået og gloet på dig i et kvarter, hvad er det for noget pis at fyre af, det har jeg fandme ikke gjort, det kan jeg godt love dig for, lyder det hårdt fra Martin.

Du kan se hele skænderiet i videoerne herunder:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close