Robinson Ekspeditionen30. september 2019

Kæmpe ændring i "Robinson": Jakob Kjeldbjerg vil ikke leve med risikoen

I aftenens afsnit af "Robinson Ekspeditionen" er Jakob Kjeldbjerg nødsaget til at lave en stor ændring, som kommer til at påvirke de to hold markant
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-69786.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Drastige midler bliver taget i brug i aftenens afsnit af "Robinson Ekspeditionen", hvor Jakob Kjeldberg ryster posen godt og grundigt.

Efter fire øråd i træk for hold nords vedkommende ser ekspeditionslederen sig nødsaget til at redde de tilbageværende folk.

Da deltagerne i TV3-hittet møder op til kappestrid, overraskes de med meldingen om, at der skal laves nye hold.

Det sker som en reaktion på, at antallet på de to hold er helt ulige.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/landing_5.jpg
 Foto: TV3

Spændingen er fortsat intakt i "Robinson Ekspeditionen" (Foto: TV3)

- Uanset hvad må jeg konstatere, at der er meget stor risiko for, at jeg for femte gang i træk skal møde hold nord i ørådet. Den risiko hverken kan eller vil jeg leve med, lyder det indledningsvis fra Kjeldberg, som fortsætter:

- Derfor laver vi nye hold.

Beskeden forbavser overleverne på den øde ø, og man kan tydeligt se, at flere af de medvirkende bliver nervøse over meldingen.

Se hele klippet her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

- Det værste, der kan ske, er jo, at man kommer over på et nyt hold, hvor der er et overtal af hold syd. Og man vil stå som slagtekvæg i deres næste øråd, lyder det fra hold nords Camilla.

For ikke at ende i undertal på det fremtidige hold er opgaven egentlig relativ simpel for Camilla og de resterende folk på hold nord.

Alt de skal gøre er at blive nummer et eller to i kappestriden. De to ender nemlig som første- og andenvælger i klassisk skolegårdsstil.

Så der er altså alt at vinde og tabe for "Robinson"-deltagerne i aftenens afsnit.

Du kan se "Robinson Ekspeditionen" i aften klokken 20.00 på TV3 eller på Viaplay.

Se interviewet med Guldberg, hvor hun ikke lægger skjul på, at hun er Danmarks største "Robinson"-fan:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold