Jamil var tæt på at misse Robinson

(Foto: TV3)

Det var lige ved og næsten, at Jamil ikke kom med på årets Robinson Ekspedition.

Han har nemlig ikke et dansk pas, da han er flygtning fra Afghanistan og kom til Danmark som femårig med sin mor og sine fire søskende.

- Om torsdagen hvor vi skulle rejse om mandagen, havde jeg stadig ikke fået mit visum til Filippinerne. TV3 sagde, at jeg ikke kunne komme med, hvis ikke jeg havde det senest fredag morgen.  Fredag morgen havde de stadig ikke fået mit visum, så det betød, at jeg ikke kom med, siger Jamil, der havde søgt visum halvanden måned forinden. 

- Kort efter ringede TV3 og sagde, at de havde fået mit visum og spurgte, om jeg stadig var klar.

- Ja, gu fanden er jeg klar. Men det var lidt af en rutsjebanetur, fortæller Jamil.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jamil er med i slutløbet i årets Robinson Ekspedition. Foto: TV3

Han har permanent opholdstilladelse i Danmark, men det er ikke ensbetydende med, at han har fået et dansk pas.

- Jeg bestod indfødsretsprøve for halvandet år siden, men jeg har stadig ikke fået noget svar. Jeg fik at vide, at det tager 14-16 måneder, men der kan sagtens gå længere tid.

- Det betyder ufattelige meget for mig at få et dansk pas. En almindelig dansker tænker ikke over den frihed, det giver. Jeg kan ikke rejse udenfor EU uden at søge visum. Og når man har en flygtningepas, som jeg har, så ser man ofte ikke på sagerne, så afviser de bare, siger Jamil.

Han husker ikke meget fra tiden i Afghanistan. Han forlod landet med sin mor og sine fire søskende, da han var fem år.

- Jeg kan kun huske små glimt af det. Blandt andet at vi sad klemt bagi en lastbil.

- Det er ikke noget, der fylder i mit liv, og for mig er jeg mere dansker end afghaner. Men uden at jeg tænker over det, så har det nok gjort mig lidt hårdhudet og været med til, at jeg kunne klare lidt mere i Robinson, vurderer Jamil.

I aften kan du se, hvordan det går ham, når der er finale i årets ”Robinson Ekspedition”.

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close