Robinson Ekspeditionen30. august 2016

Her er TV-ekspertens dom over ”Robinson”

En af de mest erfarne folk i den danske TV-branche kommer her med sin vurdering af den nye sæson af ”Robinson Ekspeditionen”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robinson-kim-i-kamp.jpg
 Foto: TV3

Mandag aften havde TV3 premiere på en ny sæson af reality-programmet ”Robinson Ekspeditionen.” Danskere på en øde ø er jo ikke noget nyt på TV, så er den nye sæson overhovedet din TV-tid værd eller skal du hellere bruge en time på favoritserien?

Vi har vist første afsnit til Keld Reinicke, som er en af de mest erfarne folk i den danske TV-branche. Han var blandt andet med til at starte kanalerne DR2, TV 2 Zulu og TV 2 Charlie. Og så var han programchef for TV 2 fra 2007 til 2013.

Hvis du elsker reality vil du også elske den nye omgang af ”Robinson Ekspeditionen”, mener Keld Reinicke.

- Hvis man er til den genre, er det rigtig godt. Det er super lækkert produceret. Det er blevet hårdere og hårdere. Det startede som en spejderlejr, så blev det en bootcamp og nu er det nærmest en militærøvelse. Den her sæson bliver endnu vildere, så det skal man selvfølgelig kunne lide at se. Konflikterne, der er noget af omdrejningspunktet, er allerede store efter første afsnit. Det er et rigtig godt tegn. Det er svært at vurdere personerne efter første afsnit, men som jeg ser det ser det ud til at blive en ret stærk kvindesæson, siger Keld Reinicke til SE og HØR.

Den garvede TV-mand roser TV3 for at have modaniseret programmet, der blev sendt første gang i 1998.

- Det er fedt, at man har moderniseret programmet. TV3 har brugt pengene på en klog måde, siger Reinicke.

Fem ud af seks stjerner
Basseret på første afsnit af den nye sæson mener Keld Reinicke, at ”Robinson Ekspeditionen” skal have fem ud af seks stjerner

- Der mangler lige et ”TV-moment”, altså noget, der er så vildt, at man også vil komme til at tale om det om tre år, siger han om begrundelsen for ikke at give seks ud af seks stjerner.

”Robinson Ekspeditionen” sendes mandage kl. 20 på TV3. Du kan se eller gense det første afsnit på Viafree.dk

https://imgix.seoghoer.dk/keld_reinicke.jpg
 Foto: All Over

Keld Reinicke har anmeldt første afsnit af "Robinson Ekspeditionen" for SE og HØR (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold