Her afslører Jakob Kjeldbjerg tricket: Sådan kommer du med i "Robinson"

Tusinder søger hvert år, men kun få slipper gennem nåleøjet. Nu fortæller Jakob Kjeldbjerg, hvordan deltagerne faktisk bliver valgt
Hvis nogen siger, at der findes en direkte vej til at komme med i "Robinson", så passer det ikke - men der er flere sammenfald, når man kigger på, hvem der faktisk endte med at komme igennem nåleøjet.
 Video: SE og HØR/Journalist: Frederikke Stage

LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldbjerg knækkede Tais

Alle drømmer om at få chancen på øen. Men hvad skal der egentlig til for at slippe gennem nåleøjet og lande i den barske virkelighed på "Robinson Ekspeditionen"?

Ifølge Jakob Kjeldbjerg handler det i hvert faldt ikke om at være hurtigst eller stærkest.

- Man prøver at skabe et cast, hvor de tror på, at der kan komme noget gruppedynamik ud af det, som er spændende, siger han i mandagens udgave af "Sladderministeriet".

- Og det har jeg simpelthen ikke forstand på.

- Men det skal jeg love dig for, at de (casterne, red.) har. For det viser de år efter år, at det kan de.

- De fleste har søgt flere gange. Nogle gange skal man være det rigtige sted i livet, ellers passer man ikke ind. To år senere kan det være helt anderledes, forklarer Kjeldbjerg.
- De fleste har søgt flere gange. Nogle gange skal man være det rigtige sted i livet, ellers passer man ikke ind. To år senere kan det være helt anderledes, forklarer Kjeldbjerg.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Mange ansøgere har prøvet at søge flere gange. Og det kan være en klog strategi, da tidspunktet i ens liv kan afgøre alt.

- Så kan der være ting, der sker i ens liv, som gør, at man ender med at være interessant for vores caster, som man ikke var for to år siden måske.

- Og det kan være noget med familien, eller det kan være noget med ens karriere, hvor man passer bedre ind.

For Kjeldbjerg er det uanset ens baggrund modigt bare at stille op:

- Jeg synes, man er modig, når man melder sig til "Robinson Ekspeditionen". Det synes jeg altså.

- Jeg har kæmpe respekt for, at man gør det, fordi man lader jo virkelig mange, mange danskere komme meget, meget tæt på en, hvor man er ret sårbar.

Men han advarer også om, at ingen kan skjule sig bag en facade.

- Uanset hvad man siger, så kommer man med en eller anden dagsorden, et eller andet filter på. Det vi gør, det ekspeditionen gør, det naturen i Malaysia gør, det er jo det, som skræller alt af.

- Og så til sidst, så har vi kun dig. Der går ikke ret mange sekunder, så kan man ikke skjule det.

Sponsoreret indhold