Robinson Ekspeditionen11. september 2007

DRAMA I PARADIS

Psykisk terror, deltagere, som dropper ud før tid, ydmygelser, drabelige overfald, brækkede kropsdele, hajfinner, dumdristige svømmeture og snyd er alle elementer, der optræder i årets slag mellem tidligere beboere i ”Paradise Hotel” og forhenværende ekspeditionsdeltagere på en række øde øer ud for Malaysias kyst
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/optaktstort-jpg.jpg

SNYD
Et par deltagere fra Robinson-holdet snyder lightere med på øen. Hjælpemidlet når også at blive brugt, inden det opdages, men produktionsholdet dysser sagen ned, og snyderiet får ikke konsekvenser for holdet.

YDMYGELSER
Deltagerne på de to hold lænkes sammen i et helt døgn med kæder.
- Det var enormt krænkende og ydmygende. Vi skulle have alle med ud i skoven, når vi skulle ud at skide, lyder det bramfrit fra en af deltagerne.

OVERFALD
Blandt hændelserne på øen er et fingeret overfald af nogle lokale soldater, som under påskud af at eje øen skræmmer deltagerne fra vid og sans med våben og trusler på livet.
Alle deltagere bliver chokerede og bange - især fordi kameraholdet er instrueret til at spille med på overfaldet og står med tårer i øjnene ligesom deltagerne.

SULT OG REGN
Vejret under det meste af ekspeditionen er dårligt. Det regner meget, og deltagerne fryser om natten. Desuden er sulten massiv.
- Vi sultede ekstremt meget. Det var værre, end da jeg var med tidligere, selv om ekspeditionen varede færre dage, fortæller en deltager på "Robinson"-holdet.

ULYKKER
Christine fra "Paradise Hotel"-holdet brækker bryst-
benet under et slagsmål i en dyst med den forhenværende "verdens stærkeste kvinde", Michelle Engstrøm. Hun skal under resten af ekspeditionen have daglig lægehjælp og medicin for smerterne.
En deltager kommer til at jokke på et søpindsvin, og Mars skader sin skulder slemt og kommer på hospitalet for at blive scannet, men kan fortsætte strabadserne.

ROMANTIK
Ivan Lundorf Larsen bliver gift med sin kæreste Charlotte under ek-
speditionen. Hun bliver fløjet til Malaysia og sejlet ud til øen, hvor hun overrasker sin vilde hjertenskær.
Herefter gifter parret sig på stranden, mens de øvrige deltagere kaster ris på - og hujer efter parret.
Ægteskabet skal dog efter sigende endeligt bekræftes i Danmark, før det er officielt gældende.

DRAMATIK
Rikke og Christine svømmer i nysgerrighed ud på en flydende tømmer-
flåde, men situationen ender i angst og gråd. De opdager nemlig en hajfinne i vandet, og går helt i panik.
Det vides ikke præcist, om der er tale om en virkelig haj eller en svømmer med kunstig hajfinne for at skræmme deltagerne, men flere gætter på det sidste.

DUM-DRISTIG
Naeem Sundoo svømmer halvanden kilometer ud i vandet for at få kontakt til en fiskerbåd. Sulten driver den garvede kæmpe til at svømme ud, hvor både hajer, motorbåde og træthed kan risikere at tage livet af ham.
Det koster en kæmpe skideballe fra deltagere og produktionshold, da den mørklødede healer returnerer til øen.

AFSKED
På grund af de barske vilkår, deltagerne udsættes for, vælger Sofie Pamer og Christine Overgaard at forlade øen før tid.
- Jeg mistede tilliden til de professionelle mennesker på produktionsholdet. De gik over grænsen, og jeg tog hjem, fordi jeg ikke følte, det er menneskeligt at lave TV, der er baseret på folks frygt, siger Christine.

Sponsoreret indhold