Det så du ikke på TV: Flere kom slemt til skade i Robinson
Omkring 300.000 danskere så første afsnit af Robinson Ekspeditionen på TV3 mandag aften, hvor de 20 deltagere kæmpede mod hinanden i den allerførste dyst.
Hvad de mange tusinde seere dog ikke så var, at flere af Robinson-deltagerne kom til skade under den hårde dyst - ifølge mx.dk var skaderne så alvorlige hos to af deltagerne, at de måtte forlade ekspeditionen efterfølgende.
LÆS OGSÅ: Så er Robinson Ekspeditionen igang
LÆS OGSÅ: Robinson-Charlotte: Min datter begik selvmord
LÆS OGSÅ: Kjeldbjerg om Mikkel og Melissa: De er anderledes
- Jeg var nærmest chokeret over, at konkurrencen kostede deltagere. Men årets tema er relationer, og det gør, at der er endnu mere på spil, end der tidligere har været. Før gav deltagerne den gas for deres egen skyld, hvor vi nu nærmest er ude på et overdrev i forhold til, hvor meget de giver sig i dysterne, fordi de risikerer at miste deres kære. Desværre kom det til at koste nogle deltagere, at vi er oppe på det niveau, siger værten Jakob Kjeldbjerg til mx.dk.
- Men jeg synes, at skaderne sker på baggrund af uheld, og jeg har det fint i maven, når jeg tænker på, hvor godt konkurrencerne er blevet tjekket på forhånd. Hvis man gør det nemmere og mindre hårdt, så er det ikke Robinson Ekspeditionen længere, tilføjer værten.
Hvilke to deltagere, det drejser sig om, vil TV3 ikke ud med før næste afsnit, sendes kl. 20.00 på mandag.