CAMILLA STADIG I SPIL

Deltageren, der meldte fra kort før Robinson-starten, er stadig aktuel til ekspeditionen. Rygter om ”fup” florerer
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/camillabliverirobinson-jpg.jpg

"Robinson Ekspeditionen" fortsætter med uformindsket kraft på de små øer ud for Malaysia, og noget tyder på, at det alligevel bliver med 28-årige Camilla Eisenreich som deltager.

Da SE og HØR fanger redaktør Malene Sennels fra TV3 midt i et buldrende tordenvejr, er hun i hvert fald væsentligt gladere stemt end torsdag i sidste uge, hvor Camilla få minutter inden ekspeditionens start valgte at trække sig af personlige årsager.

- Øøøøh, bøøh, det ser godt ud - lad mig sige det sådan. Camilla er ikke på vej hjem med et fly til Danmark, men ring til mig i morgen for, så kan jeg sige noget mere konkret, siger Malene Sennels, der åbenbart ikke helt havde forberedt, hvordan pressen skulle have nyheden serveret.

Denne lidt kryptiske melding giver næring til snakken i krogene om, at Camillas mærkelige fraspring var aftalt med - og arrangeret på forhånd af produktionsholdet for at skabe spænding fra start.

En nærliggende tanke de mystiske omstændigheder omkring Camillas pludselige beslutning taget i betragtning. Under de indledende interview få minutter inden var der nemlig intet som helst at mærke på Camilla, og produktionsholdet tog ligeledes hendes beslutning med en overraskende ophøjet ro.

Var den mon forventet ..?

SE og HØR følger op på sagen ...

Sponsoreret indhold