
Anton Basbas om livet som ny far og iværksætter: - Det er hårdt
LÆS OGSÅ: Anton og Robert forlod deres gravide kærester for at deltage i "Robinson Ekspeditionen"
Inden for den samme måned formåede Anton Basbas både at åbne eget fitnesscenter og at blive far. Men hvordan får man de to ting til at hænge sammen?
Det er ikke nemt, erkender "Robinson Ekspeditionen"-vinderen i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".
- Det er også hårdt. Det er ikke meget, jeg er hjemme lige nu. Det er selvfølgelig pissenederen, men sådan er det. Når man går selvstændig og især i opstartsfasen, så skal der lægges tid og kræfter i det. Men Natasja (Antons forlovede, red.) er pissegod til hende.
- Melia har det godt og er glad og er nem indtil videre. Så det går så godt, som det nu kan, fortæller den 30-årige realitystjerne.

Drømmer om familietid
Anton og kæresten Natasja blev forældre til lille Melia i november, og kort efter slog han dørene op til sit nye fitnesscenter på Amager.
En travl periode, men også en, som den tidligere reality-deltager har drømt om i lang tid.
Selvom han indrømmer, at det er hårdt at være væk hjemmefra, så er han taknemmelig for, at kæresten Natasja klarer det hele så godt derhjemme, mens han bygger sin forretning op.
- Og jo ældre hun bliver, jo mere kan de også komme med ud, og så kan vi være mere sammen på den måde. Men jeg fungerer bedst, når der sker nogle ting. Der er ikke noget værre, end når jeg ligger stille, og der ikke sker noget. Jeg har bedt efter de her tider i lang tid, så jeg skal ikke brokke mig, siger han.
