Robinson Ekspeditionen1. september 2025

Andreas Holm har søgt i otte år: Nu tester han forfængeligheden i "Robinson Ekspeditionen"

Det er en helt anden side af "Bachelorette"-dateren Andreas Holm, vi kommer til at se i "Robinson Ekspeditionen". Før var han "for leverpostej", siger han
Andreas Holm er efter otte år - og en deltagelse i "Bachelorette" - nået gennem nåleøjet hos casterne for "Robinson Ekspeditionen".
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Andreas Holm er klar til kærligheden igen: - Det har været grænseoverskridende

I år skete det endelig: Efter otte års søgen er det lykkedes Andreas Holm, som vi kender fra "Bachelorette", at komme med i "Robinson Ekspeditionen" - hvor han ifølge rygtet er endnu mere sig selv, end vi så i TV 2-programmet, hvor han stak af med Lissa Paustian.

Men selv er realitydeltageren også glad for, at han har nået at få lidt mere erfaring, før han skulle overleve på en strand i Malaysia.

Det siger han i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".

- Jeg har søgt siden 2018, og kom faktisk til slutcasting og blev valgt fra, inden jeg skulle til lægetjek. Jeg tror, det var, fordi jeg ikke havde oplevet nok i mit liv. Jeg var nok lidt for leverpostej.

Han har overvejet, om han mon endelig kom med nu, fordi han efter "Bachelorette" er blevet et kendt ansigt.

- Jeg har prøvet at lave lidt om i ansøgningen, så jeg måske kunne virke lidt mere spændende.

Heldigvis lod det ikke til, at han blev genkendt af de andre deltagere, og det er han godt tilfreds med.

Herhjemme er Andreas Holm forfængelig og går til frisøren hver 14. dag - men han kunne sagtens klare de anderledes forhold i "Robinson Ekspeditionen", fordi han netop ikke havde et spejl, han kunne se sig i, pointerer han.

Derudover er han meget blufærdig og kan godt lide rene skjorter, så hans venner grinte lidt over, han skulle være med i det hårde program.

Samtidig var de dog ikke i tvivl om, at han nok skulle klare den.

Andreas Holm fra "Bachelorette" og "Robinson Ekspeditionen" har gæstet SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".
Andreas Holm fra "Bachelorette" og "Robinson Ekspeditionen" har gæstet SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".
 Foto: Søren Jul Lamberth

"Robinson Ekspeditionen" er et af de programmer, Andreas konsekvent har set hvert år siden 1998. Nu er han med i sæson 26.

- Det har været et ultimativt mål at skulle være med i programmet, fordi det er pissegod underholdning, og det er en mega fed måde at kunne teste sine grænser på, fordi man bliver testet på sult, forfængelighed og social intelligens, det kan du ikke finde andre steder, forklarer han.

Lyt til hele interviewet i "Sladderministeriet" der, hvor du hører podcasts. Eller lige her:

Sponsoreret indhold