Robinson Ekspeditionen10. august 2009

3.Robinson-deltager: Anita Ane Christensen

Den 33-årige dansemus fra København vil forsøge at bevare sit glade livssyn gennem hele ekspeditionen
Af af
– Jeg er en glad dansepige og tror, man kommer længst ved at være positiv, smiler 34-årige Anita Ane Christensen
– Jeg er en glad dansepige og tror, man kommer længst ved at være positiv, smiler 34-årige Anita Ane Christensen
 Foto: Claus Poulsen

Hun er single og ser sød ud, men tag ikke fejl af 34-årige Anita Ane Christensen.

Den glade dansemus VIL vinde og er slet ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre.

- Selvfølgelig kan jeg vinde - og jeg vil gøre alt. Skal jeg lyve, så gør jeg det.

Bare jeg ikke bringer andre i livsfare, så gør jeg, hvad der skal til. Jeg er her altså for at spille spillet, smiler Anita, da SE og HØR møder hende i Malaysia umiddelbart før optagelserne til årets Robinson Ekspedition.

Til daglig arbejder Anita som danseinstruktør og indkøber på Jyllandsposten.

Og så er hun single.
- Jeg går da ikke af vejen for lidt flirteri, men regner ikke med at få hverken kæreste eller bedste-veninde ud af opholdet.
Men jeg er jo heller ikke "Palle-alene-i-verden" og sker det, så sker det, smiler Anita, som ikke har travlt med at finde en kæreste, selv om hun gerne vil have børn på et tidspunkt.

- Jeg søgte allerede for otte år siden uden at komme med i Robinson, og forventer at få en kæmpe oplevelse. Det bliver superspændende.

Jeg ved ikke, om jeg kan bruge det til noget at blive kendt, men jeg kan godt lide at være på. Der skal ske noget, griner Anita, som blandt andet har dyrket kickboksning, men også er i topform gennem danseundervisningen tre gange om ugen.


Sponsoreret indhold