Reality19. marts 2020

Rikke Gøransson bekymret for kæresten

Rikke Gøransson er i går vendt hjem fra Nepal til et forandret Danmark. Det var dog ikke uden bekymringer, at hun onsdag aften ankom i Kastrup Lufthavn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rikke_0.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Rikke Gøransson er vendt hjem fra Nepal til et meget forandret Danmark.

På hjemturen var dog én ting, der bekymrede hende mere end noget andet: Kunne hun få kæresten Tommy Lee Winkworth, der er engelsk statsborger, med ind i Danmark?

Det fortæller hun på sin Instagram-story.

- Vi er hjemme, og jeg fik ham der med ind i landet, fortæller Rikke og fortsætter:

- Hvilket har været en af mine store bekymringer, mens vi har været væk. Så når folk har skrevet om alle deres bekymringer derhjemme, så har jeg haft det lidt stramt med "Ja ja, det kan godt være, at vi kan komme til Danmark, men kan jeg så få Tommy med ind?".

- Men selvfølgelig kunne jeg det, da han jo bor og arbejder her.

Rikke og kæresten var rejst til Nepal, hvor det var meningen, at de skulle have besteget den 4.985 meter høje Tsergo Ri-top.

Da parret var ankommet til Nepal, blev turen til toppen dog aflyst, og de seneste dage har gået med at se landet og vente på, at de kunne flyve hjem til Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet

Det ser dog ud til, at parret tager hele situationen med ophøjet ro.

- Så hvad skal vi nu, skat?, spørger Rikke kæresten.

- Sove og spise, er det korte svar, inden Rikke supplerer.

- I 14 dage bag fire vægge. For hej hej Rikke, du har også lige mistet et job.

I går kom det frem, at Rikke, imens hun har været i Nepal, er blevet fyret fra jobbet som radiovært på MTV Radio.

Oliver Bjerrehuus og Nicoline Toft mistede i samme ombæring deres job på radiostationen.

Den omfattende fyring kommer i en tid, hvor annonceindtægterne har været dalende, fordi de fleste reklamer på radiokanalerne er købt af kulturrelle virksomheder som biografer eller muséer.

Sponsoreret indhold