Reality21. juli 2020

Rikke Chili afslører: Her er min nye kæreste

Den smukke "Paradise"-babe danner nu par med Martin Celosse-Andersen, som flere nok kender som "Exit-Martin"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rikke_chili_dm-036.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der er store smil og varme hjerter på den sidste del af det nyslåede kærestepar Rikke Chili og Martin Celosse-Andersens lille ferietur til Jylland, da SE og HØR fangede førstnævnte på en telefon tirsdag aften.

Kort tid forinden kunne realitybaben nemlig på sin egen Instagram endelig afsløre identiteten på sin nye store kærlighed.

"Undertegnede og mr. ikke-så-hemmelig-mere takker Jylland for denne gang og vi takker endnu mere for gæstfriheden hos de dejlige mennesker, vi har besøgt," skriver hun.

På familievisit

Men det er ikke et hvilket som helst sommer-roadtrip, de to turtelduer har været på i det jyske.

- Vi har simpelthen besøgt store dele af min familie, fortæller en glad Rikke Chili til SE og HØR, før hun fortsætter:

- Det er gået så godt. Alle er vilde med ham. De roste ham, så snart han forlod lokalet, lyder det fra den nyforelskede kvinde.

I løbet af det seneste stykke tid har rygterne svirret omkring det nye par.

Både følgere og dele af pressen har forsøgt at gætte sig til, hvem der mon havde vundet den 33-årige realitydeltagers hjerte.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/rikke_chili_dm-032.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Både Rikke Chilis søster, papsøster og kusine har netop mødt den indtil nu hemmelige kæreste Martin: - Det gik godt! De var vilde med ham, fortæller hun stolt.
(Foto: Dan Mariegaard)

Tidligere rockerboss

Og det er da også sladderen, der har fået Rikke til at offentliggøre Martins identitet.

- Meningen var egentlig, at jeg ville blive lidt i det. Det er stadig meget nyt, men jeg kan alligevel mærke, at det føles helt helt rigtigt, fortæller hun om forholdet til Martin, som har varet omkring en måned.

Den heldige mand, Martin Celosse-Andersen, er der måske et par stykker, der kender fra medierne, hvor han ofte har fortalt om sin fortid i det kriminelle bandemiljø. Her går han under navnet "Exit-Martin", fordi han er tidligere Bandidos-rocker.

I 2013 forlod Martin posten som Bandidos-præsident i Næstved, hvor han også havde ansvaret for klubbens afdeling i Roskilde.

Han fortæller desuden ærligt og åbent om de 12 problematiske år under overskriften "Fra rocker til blogger" på sin egen blog. Ligesom han holder foredrag og tilbyder rådgivning gennem sin virksomhed "En procent er nok".

- Han arbejder med udsatte familier og unge og laver rådgivning. Han er kendt i offentligheden, men jeg er ikke klar til at sige, hvem han er endnu, fortalte hun til Ekstra Bladet så sent som i går.

Hader at være forelsket

Nu er den hårdkogte eks-rocker altså blevet blød som smør, og det samme er hans nye flamme, Rikke, som ellers fortæller til SE og HØR, at hun ikke er meget for at få besøg af sommerfuglene i maven.

- Jeg hader som regel at være forelsket. Mine følelser afhænger af et andet menneske, og det bryder jeg mig ikke om. Det føles ukontrollerbart, siger hun.

Dog understreger Rikke, at hun føler sig helt og aldeles godt tilpas i sit nye romantiske selskab.

- Han får mig til at føle mig helt tryg. Han er virkelig intelligent, så vi har nogle virkelig spændende samtaler, fortæller Rikke Chili, der indrømmer, at hun måske før har haft nogle problemer med at engagere sig romantisk.

- Jeg har virkelig haft svært ved at comitte mig. Men det her føles helt anderledes. Det foregår helt i mit tempo, og det elsker jeg.

Rikke har mødt sin Martin på de sociale medier, hvor de over længere tid har været venner, men uden at skrive sammen. Martin Celosse-Andersen er far til to.

Sponsoreret indhold