Reality22. december 2023

Regitze Bach deler voldsom video: Kæmper med svær sygdom

Ikke alt er rosenrødt som populær influencer og realitystjerne. Det gør "Ex on the Beach"-baben Regitze klart med en ny, skræmmende video
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Regitze Bach åbner i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" op om sin karriere på OnlyFans.
 Video: Sladderministeriet/Kaspar Wenstrup/Nicklas Lagerstorf

LÆS OGSÅ: REGITZE BACH GØR DET, HUN ALDRIG VILLE GØRE

Regitze Bach har delt en video, som ikke er for sarte sjæle.

Her viser "Ex on the Beach"-stjernen sig selv, mens hun sidder foran et toilet og tvinger sig selv til at kaste op.

Grunden til det er, at Regitze lider af OCD. Det har hun gjort siden, hun gik i gymnasiet.

Her kan du høre afsnittet af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor vi har besøg af Regitze Bach:

- Jeg har fået konstateret OCD grundet mit overdrevne behov for kontrol af mad. Jeg hader at have det sådan her, skriver reality-baben til videoen.

- Jeg kæmper hver dag med dette. Jeg får professionel hjælp, og jeg har fået det i mange år. Jeg er OKAY. Disse episoder sker heldigvis RIGTIG sjældent.

Selv om Regitze skriver, at hun er okay og i bedring, regner hun med at kæmpe med sygdommen hele sit liv.

Regitze Bach
Regitze Bach blev kendt, da hun var med i sæson syv af "Ex on the Beach".
 Foto: Gregers Overvad

- Det er dog en sygdom, der ikke kan helbredes, men man kan lære at arbejde med det, få nogle værktøjer og finde nogle gode veje til et sundt liv, forklarer hun.

Regitze beskriver, hvordan hun hver dag kæmper med at få mad ned i maven.

Hun har svært ved at spise offentlige steder, og når hun er sammen med venner, er det heller ikke nemt at få mad ned.

At dele noget så personligt har ikke været nemt for Regitze. Hun gør det dog for at åbne op for sine sårbare sider og håber samtidig, at det ærlige opslag kan hjælpe andre, som måske står i samme situation.

- Det er hårdt, især fordi der altid vil sidde nogle mennesker og dømme en. Fortælle dig, at det er opdigtet, en løgn, mangel på opmærksomhed, skriver Regitze.

SE og HØR har været i kontakt med Regitze Bach, som forsikrer, at hun er okay. Hun ønsker dog ikke at uddybe sit opslag.

Sponsoreret indhold