Regitze Bach bekræfter: Laver OnlyFans med Lenny Phil

- Vi har det dejligt, og vi nyder det bare. Tager det stille og roligt.
Sådan lød det fra Regitze Bach til SE og HØR i maj, da hun sammen med Lenny Phil blev spurgt ind til deres forhold.
De ville da også gerne begge to slå fast, at de ikke så nogle andre, men at kalde sig for kærester endnu skulle de altså ikke bede om.
Og sådan er det altså stadig, men derfor kan forholdet jo sagtens udvikle sig.

Det er der så også noget, der tyder på, at det gør.
Tirsdag aften har Paradise-baben i hvert fald lagt en sløret story på Instagram, hvor man kan ane en tatoveret arm og hånd, på hvad der ligner en nøgen krop.
Henover er så et link til Regitze Bachs OnlyFans.

Og hvad skal man så lægge i det?
Det skal man tilsyneladende selv gætte - ja, eller subscribe - sig til, lyder svaret fra reailtystjernen, inden hun trods alt gerne bekræfter overfor SE og HØR, at det er Lenny Phils arm, man kan se på billedet.
Men kærester?
Det er de altså ikke endnu.