Reality1. januar 2020

Realitytvillinger begår kollektivt selvmord

Billy og Joe Smith blev 32 år gamle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rs_600x600-191229085037-600-billy-joe-smith.cm_.122919_1.jpg
 Foto: Firecracker Films

De to britiske realitystjerner og tvillingebrødre, Billy og Joe Smith, blev fundet døde i en skov den 28. december.

Politiet i England mener, at de havde indgået en selvmordspagt.

De to brødre, der begge medvirkede i TLC-serien "My big fat gypsy wedding", havde kæmpet med flere forskellige problemer de seneste år, fortæller deres familie til DailyMail.

Joe Smith har blandt andet kæmpet med cancer og depression i løbet af de seneste år.

Realitybrødrenes kusine, Phoebe Charleen Smith, har siden været ude og fortælle, at de to brødre kæmpede med indre dæmoner.

- Joe havde cancer, og Billy fortalte ham: "Jeg vil aldrig kunne leve uden dig", fortæller kusinen til The Telegraph og fortsætter:

- Joe fortalte familien, at han var blevet fri for cancer for to måneder siden, men nu ved vi ikke, om det passer.

Hun fortæller også om, hvordan familien fandt de to brødre døde i skoven.

- De forsvandt, og Joes telefon var slukket, så vi vidste, at noget var galt, fortæller hun og fortsætter:

- Så fandt vi en besked, hvor der stod, at det var sådan, de ville have det, og at vi kunne finde dem i skoven, hvor de legede sammen som børn. Min onkel løb derop og fandt dem.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/nintchdbpict000550498998.jpg
 Foto: Facebook

De to brødre blev 32 år gamle. (Foto: Facebook)

Brødrene deltog i den tredje sæson af "My big fat gypsy wedding". Dengang var de 24 år gamle.

Deres deltagelse i programmet gjorde dem til et elsket makkerpar i britisk reality-tv.

Sponsoreret indhold