Reality5. maj 2020

Realitystjernes ubærlige sorg: Mister nyfødt baby OG sin far

Den amerikanske Real Housewives-stjerne Kara Bosworth har netop mistet sin far – få uger efter at hun og hendes mand også mistede deres nyfødte barn
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-05-04_kl._08.18.54.png
 (Foto: Instagram)

Den amerikanske Real Housewives-stjerne Kara Bosworth har på kort tid mistet både sin nyfødte søn og sin far.

Stjernens far Matt Keough døde blot to uger efter hendes nyfødte søn. Matt Keough blev 64 år.

På Instagram bekræfter 32-årige Kara Bosworth det ufattelige tab:

- Far, please tag dig af min søn, skriver realitystjernen som kommentar til billederne, der viser hende sammen med faderen.

- Lær ham at lave en cirkeludskiftning og hvordan man finde venner for evigt. Du er på bedstefar-vagt i himlen nu, skriver hun videre.

Dødsfaldet kommer altså blot få uger efter, at en anden ubærlig tragedie ramte den 31-årige Real Housewives-stjerne.

Den 6. april mistede hun således sin nyfødte søn, der døde kort efter fødslen:

- Vores søn McCoy Casey Bosworth blev født klokken 3:10. Han vejede lidt over fem kilo fordelt på 53 centimeter, og McCoy overraskede os alle med sin størrelse og styrke (og sin gennemførte perfekthed).

- Under fødslen oplevede han skulder-dystoci (tilstand, hvor skulderen sidder fast under fødslen, red.) og en sammenklemt navlestreng.

Desværre betød komplikationerne, at den lille dreng døde kort efter fødslen.

- Han blev forenet med Gud og vil for altid leve i sine elskede forældres hjerter, hans bedårende søster og dem, der modtog hans livsgivende gave, skriver den sørgende mor og hentyder altså til, at den lille nyfødte drengs organer er blevet doneret.

32-årige Kara Bosworth kendes bedst som en af stjernerne i realityprogrammet ”Real Housewives of Orange County”, hvor hun har medvirket de sidste fem sæsoner sammen med sin mor, Jeana Keough.

Kara Bosworth og hendes ægtemand Kyle Bosworth har i forvejen en datter Decker på fire år.

Sponsoreret indhold