Reality20. marts 2019

Realitypar klar til næste skridt: "Jeg har været skruk længe"

Kærligheden er stadig stærk mellem parret, som har været sammen i et år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180815dm_premiere_pa_ex_on_the_beach_028.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Michelle Vind og Kasper Klausen fandt for alvor melodien, da de begge to medvirkede i første sæson af "Ex on the beach". Her faldt turtelduerne pladask for hinanden, og der var en masse tårer, da Michelle blev tvunget til at forlade Kasper i villaen.

Heldigvis ventede hun på Kasper hjemme i Danmark! Parret er stadig kærester, og det går stadig rigtig, rigtig godt imellem dem.

- Det går fantastisk imellem os. Vi leder efter et rækkehus, hvor vi kan starte vores egen familie, fortæller Michelle til SE og HØR.

Parret leder efter rækkehus i Aarhus og omegn, og de er lidt kræsne med, hvad de gerne vil bo i - og det er der en helt særlig grund til.

- Vi vil gerne bo der længe, og når der kommer en lille, skal der være plads til ham eller hende, uden at vi behøver at flytte igen, siger Michelle.

Der er ingen tvivl om, at Michelle er helt overbevist om, at hun har fundet den mand, hun for alvor ser en fremtid sammen med.

- Jeg har været skruk længe, og jeg vil rigtig gerne være ung mor. Men jeg er ikke skruk nok til, at alt fornuften er væk. Selvfølgelig er vi ikke klar til børn efter blot et år, og uanset hvor højt vi elsker hinanden er der mange ting, som skal falde på plads først, siger Michelle.

Og så er der lige én lille ekstra grund til, at parret venter lidt med børn.

- Kasper har lovet sin far, at vi skal have været sammen i to år, før vi prøver på børn, så det må vi hellere overholde. Vi har heldigvis været sammen i et år nu, så vi er halvvejs, siger Michelle med et smil.

Både Kasper og Michelle har sagt ja til at medvirke i noget nyt. Det er dog endnu uvist, præcis hvad det er, og Michelle vil ikke afsløre noget.

Sponsoreret indhold