Reality17. januar 2022

Realitydeltager Jordan Cashmyer fundet død

"16 and pregnant"-stjernen Jordan Cashmyer blev kun 26 år gammel.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jordan_cashmyer_16_pregnant.png
 Foto: Privat

Det amerikanske take på "De Unge Mødre", "16 and pregnant", har mistet en stjerne.

Jordan Cashmyer, der blev kendt efter sin deltagelse i programmet med datteren Genevieve i 2014, er fundet død.

Det meddeler Jordan Cashmyers far, Dennis Cashmyer, i et Facebook-opslag.

- I går aftes modtog jeg et opkald, som ingen forælder ønsker. Min ældste, elskede datter, Jordan, er afgået ved døden. Hun var kun 26 år gammel, skriver Dennis Cashmyer.

- Vores hjerter er virkelig knuste. Ingen forælder burde nogensinde opleve at miste et barn, nogensinde. Vær sød at have min familie i jeres tanker og bønner, mens vi navigerer i denne frygtelige tragedie.

Myndighederne har bekræftet dødsfaldet over for underholdningssitet E! News, men dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort.

I "16 and pregnant" fulgte man Jordan Cashmyers kamp med arbejdsløshed, hjemløshed og en familie, der ikke ville acceptere forholdet til hendes daværende kæreste.

I januar 2021 fejrede realitydeltageren 1 år som ædru, og kort før sin død var hun ifølge en kilde, mediet har talt med, et godt sted både fysisk og psykisk.

- Livet var ikke altid godt ved hende, så nu har hun mulighed for at få fred, siger insideren.

Sponsoreret indhold