Reality18. maj 2022

Realitybabe Amanza Smith afslører: Har hemmelig kæreste

Amanza Smith er ikke normalt tilbageholdende, når hun sæson efter sæson toner frem på Netflix i realityserien “Selling Sunset”. Alligevel har hun formået at holde særligt én ting hemmelig for alle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amanza_smith.jpg
 Foto: MEGA

Den 45-årige Amanza Smith har været en del af Netflix’ realitysucces “Selling Sunset” siden anden sæson, og her deler hun glædeligt ud af især sine private kriser.

Især fylder faren til hendes børn, den tidligere NFL spiller Ralph Brown, en hel del i serien, da han pludseligt, og på mystisk vis, forsvandt ud af både hende og børnenes liv i 2019.

Faktisk var det også først i den nye, femte sæson, at hun kunne fortælle sine kollegaer på The Oppenheim Group-kontoret, at han nu officielt overgav forældremyndigheden til hende, efter flere års kamp.

Så, at hun skulle gemme på en ganske lykkelig nyhed, det kommer muligvis bag på flere.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/amanza.png
 Foto: Netflix

Foto: Netflix

Hun har nemlig en kæreste – og de har været sammen de seneste to år, afslører hun i et interview med People.

– Vi besluttede faktisk hurtigt, at vi ikke ønskede at poste om vores forhold på sociale medier, lige så vel som vi heller ikke ønskede at være ude i offentligheden. Jeg ved ikke, det er en svær balancegang, lyder det fra hende.

– Jeg ville gerne være 100 % sikker på, at når vi gik ud med det offentligt, så skulle ingen kunne påvirke vores forhold negativt.

Men trods afsløringen, så ønsker Smith – og kæresten – endnu ikke at fortælle, hvem han er, men hun fortæller dog, at han, ligesom hende, også har børn, og at han er “helt fantastisk”.

– Han er god med alting, også mine børn. Han er bare et fantastisk menneske, og forhåbentligt har en eller anden dag i fremtiden lyst til at dele det med verden, men for nu er jeg glad for bare at have ham for mig selv.

Sponsoreret indhold