Reality7 timer siden (opd. 7 timer siden)

Reality-par udvider familien: Mark og Sarah Amalie venter endnu et barn

Parret fra "Ex on the Beach" afslører babylykke nummer to - deres førstefødte Filippa skal være storesøster
Mark Bøgelund og Sarah Amalie venter deres andet barn sammen.
Mark Bøgelund og Sarah Amalie venter deres andet barn sammen.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Realitystjerne er blevet far

Mark Bøgelund og Sarah Amalie Kristiansen, der fandt kærligheden foran rullende kameraer i tredje sæson af "Ex on the Beach", har igen gode nyheder at dele.

Parret venter deres andet barn sammen. Reality-parret har netop afsløret på Instagram, at de til januar næste år byder endnu en lille ny velkommen i familien.

"Kan ikke beskrive hvor glade og lykkelige vi er over at skulle opleve det her en gang til," lyder det blandt andet.

Det kommende familiemedlem bliver lillesøster til Filippa, som parret fik i juli 2020.

Den lille pige kom til verden på Hvidovre Hospital, hvor den nybagte far Mark dengang fortalte, at både mor og datter havde det godt, og at fødslen forløb uden komplikationer.

For Sarah Amalie var det første gang som mor, mens Mark allerede havde to døtre - Manila og Marina- fra et tidligere forhold med Monique Von Appen, som han mødte i "Robinson Ekspeditionen".

De tre piger bor nu sammen med parret, hvor der tydeligvis er plads til kærlighed og familieforøgelse.

Og kønnet på den lille ny er allerede afsløret:

"Og ja vi skal selvfølgelig have en pige mere, hva’ ellers," lyder det i dag på Instagram.

Sponsoreret indhold