Reality25. oktober 2022

Reality-deltager skal i fængsel: Voldtog veninde mens hun sov

Dommen lyder på et år og to måneders ubetinget fængsel
Her ses Theis Berg Kristensen under en fest for TV3-programmet "Paradise Hotel 2015" på natklubben Penthouse i København.
Her ses Theis Berg Kristensen under en fest for TV3-programmet "Paradise Hotel 2015" på natklubben Penthouse i København.
 Foto: Dan Mariegaard

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Han er allerede blevet fældet i byretten. Og nu slår Vestre Landsret det så fast med syvtommersøm: Den tidligere Paradise-deltager Theis Berg Kristensen skal i fængsel for voldtægt, skriver Aarhus Stiftstidende.

Indtil nu har der været navneforbud i den uhyggelige sag, men ifølge mediet er det netop blevet ophævet af landsretten.

Og dommen på et år og to måneders ubetinget fængsel fra byretten står derfor ved magt.

Sagen begyndte 27. august sidste år, hvor Theis Berg Kristensen ifølge tirsdagens dom voldtog sin veninde, mens hun sov.

De lå i samme seng efter en fest, men handlingen skete altså, uden at hun havde givet sit samtykke. Da hun bad ham stoppe, gjorde han det.

Men det ændrer ikke på fængselsdommen.

Theis Berg Kristensen forsøgte ellers ifølge regionalmediet at overbevise dommerne i landsretten om, at der ikke var tale om en voldtægt eller for den sags skyld et samleje. Forgæves.

En anden reality-stjerne, Teitur Skoubo, forsøger i øvrigt i denne uge på samme måde at få sin fængselsdom for voldtægt fjernet. Det sker i landsretten i Odense, hvor det afgørende retsmøde holdes i morgen.

SE og HØR er på plads og dækker denne sag frem til dommen falder.

Sponsoreret indhold