Reality6. februar 2017

Drama efter Reality Awards: Reality-deltager på hospitalet

Der var ellers lagt op til en festlig aften, men for en af gæsterne til Reality Awards blev det ikke helt så festligt som forventet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-29926.jpg
 Foto: René Schütze

Vi kender hende som den friske dame i "Mig og min mor".

Derfor var der også lagt op til en festlig aften, da Jane Christensen sammen med sin datter, Pernille Nygaard, var taget til København for at deltage i Reality Awards 2017.

For allerede da reality-moderen trådte ind på den røde løber, kunne hun mærke, at der var noget galt.

Til Realityportalen fortæller hun, at hun fik en voldsom hoste, da hun ankom til Imperial, hvor showet fandt sted.

Men da Jane kom ind i selve biografsalen, blev det endnu værre.

- Lige pludselig, da vi kom ind i biografen, begyndte jeg bare at ryste. Pernille og min svigersøn Mikkel blev bange, men vi kunne ikke komme ud, så vi valgte at blive der, til det sluttede, siger hun.

Og der er da heller ikke noget at sige til, at Jane Christensen havde det dårligt.

Da showet var slut blev hun nemlig bragt til hospitalet, hvor hun fik konstateret en dobbeltsidet lungebetændelse.

Aftenen udviklede sig altså noget anderledes, end "Mig og min mor"-deltagerne havde forestillet dig.

Heldigvis har Jane allerede haft overskud til at skrive en opdatering til sine venner og følgere på Facebook.

Du kan se mange flere billeder fra årets Reality Awards i galleriet herunder:

Reality Awards 2017

Sponsoreret indhold