Reality29. november 2021

Reality Awards 2022: Her er de nominerede som "Årets bedste vært"

Fredag den 21. januar løber Reality Awards 2022 af stablen, og nu er de nominerede til den første pris afsløret. Det er de nominerede til prisen som "Årets bedste vært".
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Årets fest står for døren. Reality Awards 2022 løber af stablen fredag den 21. januar.

Her skal der uddeles små 20 priser, som alle hver især er til for at hylde cremen af dansk reality.

Foruden priserne er der altid lagt op til et brag af en fest, når Reality Awards nok en gang løber af stablen på Docken i København.

Nu bliver de nominerede til den første pris afsløret. Det er den ærefulde "Årets bedste vært".

Og her er der et par nye ansigter at finde, som nok kommer en smule bag på de fleste reality-fans i Danmark.

De nominerede er...

Dar Salim - "Stjerner i trøjen"

https://imgix.seoghoer.dk/mili_1.jpg
 (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Dar Salim agerer den strikse kaptajn, som slæber kendte ansigter igennem et hav af militærudfordringer i det populære Discovery+-hit "Stjerner i trøjen". Det er første gang, at Dar er nomineret til en Reality Award (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

Jakob Kjeldbjerg - "Robinson Ekspeditionen"

https://imgix.seoghoer.dk/20210902_dm_robinson_pressemoede_0043_1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Nok en gang har Jakob Kjeldbjerg brølet "sæt igang!" til en flok håbefulde overlevere - og det har han igen gjort til perfektion. Den 23. udgave af "Robinson Ekspeditionen" har budt på masser af drama, og det hele har været ledt i mål af tidligere fodboldklippe (Foto: Dan Mariegaard)

Rikke Gøransson - "Paradise Hotel" sæson 17

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rikke_goeransson_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Sæson 17 blev - indtil videre - den sidste udgave af "Paradise Hotel" med Rikke Gøransson som vært. Vi ved endnu ikke helt, om den legendariske vært vender tilbage, men til Reality Awards 2022 kan hun hive endnu en pris hjem til sit velfyldte trofæskab (Foto: Thomas Laursen)

Petra Nagel - "Bachelor"

https://imgix.seoghoer.dk/casper_og_petra_-_bachelor.jpg
 (Lotta Lemche/TV 2)

Danmark fik et nyt reality-format i TV 2-succesen "Bachelor", og det er kommet for at blive! Allerede nu er forberedelserne til en ny sæson i fuld sving, og man kan kun håbe, at det igen bliver med Petra Nagel som vært. I den første udgave agerede hun matchmaker til perfekton (Lotta Lemche/TV 2)

Thomas Rathsack - "Korpset"

https://imgix.seoghoer.dk/korpset_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

TV 2 har fået en del reality-formater ind på deres pæne flade, men det er vi kun glade for. Især Thomas Rathsack og "Korpset" har nydt stor succes, og den tidligere jægersoldat mestrer rollen som vært så godt, at man ikke skulle tro, han havde lavet andet (Foto: Dan Mariegaard)

Sponsoreret indhold