Reality15. maj 2024

Rasmus Nielsen fra "X Factor" udvider familien: Baby på vej

Rasmus Nielsen kan snart kalde sig far til to. Til efteråret bliver sønnike nemlig storebror, når "X Factor"-deltageren udvider familien
Rasmus Nielsen til Reality Awards 2015.
Rasmus Nielsen til Reality Awards 2015.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: "X Factor"-Rasmus rystet over dom

Sønnen Jeremie fyldte for nylig 11 år, og nu får han den største gave af alle: Han skal nemlig være storebror.

Det afslører Rasmus Nielsen onsdag i et opslag på Instagram.

Den tidligere "X Factor"-deltager, der blev et kendt ansigt, da programmet slog sine folder på DR i 2011, deler både et foto af den voksende babybule samt termin og navn på den lille ny, der snart tilslutter sig familien.

– Vi har vokseværk og udvider med en dreng, nu kan det ikke skjules længere, skriver Rasmus Nielsen til en række fotos af kæresten, Chrisser Raveendran.

– Vi får en dreng mere til flokken i september – far, mor og storebror glæder sig til at møde Matthew.

Udover "X Factor" har Rasmus Nielsen også deltaget i "For lækker til love".

Se opslaget med den glædelige nyhed her:

Sponsoreret indhold