Reality31. august 2023

Poul Erik utilfreds med Regilas mad: Så skulle det sateme også ødelægges

”Grænseløst forelsket”-parret er rejst til Regilas hjemland for at hente hendes tre børn
EchoPrisen 2023Dato: 30.3.2023Sted:KB-HallenJournalist:Karina Didriksen og Nicklas LagerstorfFoto: Copyright: Martin Høien/Aller Media Danmark
Poul Erik og Regila blev gift i sidste sæson af "Grænseløst forelsket".
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: De fandt kærligheden i udlandet: Sådan går det parrene fra “Grænseløst forelsket”

Der er ingen tvivl om, at Poul Erik ikke ligefrem er på hjemmebane i Filippinerne, hvor hustruen Regila kommer fra.

I sidste afsnit kunne trofaste ”Grænseløst forelsket”-fans eksempelvis se det lykkelige par drage til netop Filippinerne for at hente Regilas tre børn med til Flensborg, hvor parret er bosat, indtil drømmen om at flytte til Danmark kan gå i opfyldelse.

Men Poul Erik har det vanskeligt med de forhold, han møder – og han ender da også med at takke nej til overnatningsmuligheden i sin svigerfars hus for i stedet at sove på et hotel. Naturligvis sammen med Regila.

Det er dog alligevel, som om Filippinerne byder på flere udfordringer. For heller ikke maden i hustruens hjemland huer Poul Erik.

Den garvede lastbilchauffør finder dog for en stund trøst i den frugtsalat, som Regila er ved at forberede:

– Jeg glæder mig lidt til den her dessert, for det havde vi købt på en dåse, så det vidste jeg, var den friske vare. Det så jeg virkelig frem til, fortæller Poul Erik i det nyeste afsnit af ”Grænseløst forelsket”.

Der går dog ikke længe, før Poul Erik igen bliver skuffet:

– Er det ost? Hvad er det, skat?, spørger Poul Erik, der hurtigt får bekræftet sine bange anelser.

– Det var det sidste lyspunkt, jeg havde. Nej, nej. Så skulle det sateme også ødelægges med det her forbandede ost.

Se klippet, hvor Poul Erik sætter ord på sin skuffelse, nedenfor.

Sponsoreret indhold