Reality13. december 2019

Philip May vender tilbage

Ligesom YouTube-stjernen Signe Kragh, vender Philip May også tilbage, når JuicyNews bliver sendt i forbindelse med "Paradise Hotel"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180112_tsl_reality_awards_0009_0.jpeg
 Foto: Thomas Laursen

Realitystjernen Philip May vender snart tilbage på skærmen.

Han skal nemlig endnu en gang være vært på JuicyNews, der bliver sendt i forbindelse med den nye sæson af "Paradise Hotel". Det erfarer SE og HØR.

Dermed er der genvalg til begge værter på årets udgave af "JuicyNews".

For som SE og HØR kunne skrive tidligere på måneden, vender også YouTube-godten Signe Kragh tilbage på skærmen.

SE og HØR ville gerne have haft en kommentar fra Philip May i forbindelse med hans værtstjans.

- Det har jeg ingen kommentarer til, lyder det dog kortfattet fra Philip May.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/juicynews.jpg
 Foto: NENT Group

Philip May og Signe Kragh vender tilbage i JuicyNews. (Foto: NENT Group)

Heller ikke hos NENT Group, der står bag "Paradise Hotel" og "JuicyNews" har man lyst til at kommentere valget af værter.

Den nye sæson af JuicyNews får premiere på Viafree i januar i forbindelse med den nye sæson af "Paradise Hotel".

Allerede på tirsdag, den 17. december, er der premierefest for den kommende sæson af "Paradise Hotel".

Selve sæsonen får premiere på Viaplay den 1. januar. Den kommende sæson vil i modsætning til tidligere år ikke blive vist på TV3.

Sponsoreret indhold