Reality26. marts 2020

Philine i slåskamp med paparazzi

En tur til Mexico udvikler sig dramatisk for Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff
https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_3_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

En hyggelig ferie til Mexico udviklede sig dramatisk for Philine Roepstorff og Nicklas Bendtner, da en paparazzi-fotograf tog billeder af dem i smug.

Det fortæller Philine i det nyeste afsnit af "Bendtner & Philine", der kan ses lige nu på Dplay.

- Vi leger i bølgerne, det var ikke supergodt vejr, og man flyver rundt i de der bølger med bare bryster, fortæller Philine og fortsætter:

- Der går et par timer, og så kommer der en ned fra nabohotellet og siger: "Bare så i ved det, så ligger der en oppe bag klippen, der har taget billeder af jer hele dagen".

Imens Nicklas vælger at blive liggende, tager Philine sagen i egen hånd.

- Så tog jeg et håndklæde om mig og vadede hen af stranden og op ad klippen. Så har han set mig, så han står og pakker sammen, fortæller Philine og fortsætter:

- Så siger jeg pænt til ham, om han ville være sød at slette billederne foran mig, og det siger han, at det vil han ikke. Så bliver jeg nødt til at tage dit memorycard, siger jeg. Og det sagde han, at jeg bare kunne prøve på.

- Det ender med at vi kommer totalt op at slås.

Og angiveligt udvikler det sig dramatisk, da Philine på et tidspunkt er ved at falde ned fra klippen, hvor hun er i klammeri med fotografen.

- Det er farligt, for hvis du falder ned derfra, så overlever du ikke, slår Nicklas fast i programmet.

Det lykkedes da heller ikke Bendtner og Philine at stoppe billederne fra at blive publiceret til hele verden.

Du kan høre Philine fortælle om den voldsomme episode herunder

Sponsoreret indhold