Philine afslører særligt foto: Sådan siger Bendtner undskyld

I flere uger har trofaste seere af det populære realityprogram ”Bendtner & Philine” været vidner til diverse skænderier, et brud og en gedigen undskyldning i form af en dyr Chanel-taske.

Men fodboldguruen har også andre metoder til at sige undskyld, tyder det på.

Og det viser sig i en helt særlig type foto, som modellen umiddelbart har modtaget adskillige gange.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Thomas Laursen

I det nyeste afsnit af det populære program sidder Philine og kigger på netop billeder. Og det er således i den forbindelse, hun bliver mindet om, hvordan hendes fodboldkæreste har for vane at undskylde:

- Det er jo mit yndlingsbillede af alle, lyder det fra Philine, der herefter viser et foto frem for både kameraet og Bendtner.

- Det har du glemt at sende i nogle uger, siger hun om billedet, der forestiller en trist Nicklas Bendtner iført en sjov hat.

- Det er når Nicklas har gjort mig ked af det, og han skal sige undskyld, så sender han det her billede med min Fedtmule-hat på.

- Men du har ikke sagt undskyld i lang tid – måske du skulle overveje, lyder det videre fra Philine Roepstorf.

I forrige uge blev ”Bendtner & Philine”-seere mødt af en ulykkelig Philine, der langt fra var enig i beslutningen om, at hun og fodboldkæresten skulle være fortid.

Siden optagelserne har parret dog atter fundet melodien og danner således igen par.

Se klippet, hvor Philine viser Nicklas Bendtners særlige undskyld-foto:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close