Annonce
Reality21 timer siden

Peter Birchs søn bliver udskrevet: - Det går meget bedre

Der er gode nyheder fra hospitalet. Peter Birch og Nynne Larsens lille søn, Elmer, bliver udskrevet i dag efter at have været indlagt med parainfluenza
Nynne Larsen og Peter Birch, inden lille Elmer kom til verden.
Nynne Larsen og Peter Birch, inden lille Elmer kom til verden.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Peter Birchs søn indlagt: Det gør ondt at elske så højt

Nynne Larsen og Peter Birchs kun 11 uger gamle Elmer har kæmpet med vejrtrækningsproblemer, men nu er der lys forude for den bekymrede familie.

Til SE og HØR fortæller en lettet Peter Birch:

- Det går meget bedre. Vi bliver udskrevet klokken 12.30, så det er virkelig dejligt.

Det har været nogle svære timer for "Paradise Hotel"-stjernen og hans kæreste, efter at lille Elmer fik høj feber og blev kørt akut til Rigshospitalet.

Derfra blev familien flyttet til Herlev Hospital, hvor de har tilbragt natten.

I går fortalte Peter til SE og HØR, at det var hårdt at se sin lille dreng syg.

Annonce

- Det gør ondt at elske så højt, men her er jeg tryg. Jeg glæder mig til den dag, han er rask igen, sagde han.

Nu kan familien endelig vende hjem og få hverdagen tilbage.

Parainfluenza er en virusinfektion, der især rammer små børn hårdt og kan give symptomer som forkølelse, hoste og vejrtrækningsbesvær.

Peter Birch blev kendt fra "Paradise Hotel" og har siden været en fast del af det danske reality-univers. Han og Nynne blev forældre til lille Elmer i oktober 2024.

Annonce

Sponsoreret indhold