Patrick og Stine hooker op igen

Patrick Brylov og Stine Kronborg.

Patrick Brylov og Stine Kronborg.

Foto: All Over

Når Reality Awards løber af stablen den 12. januar 2018, så bliver det med to velkendte værter på scenen.

Patrick Brylov og Stine Kronborg, der begge var værter ved Reality Awards 2017, vender nemlig tilbage igen.

Patrick Brylov er glad for, at han igen skal være vært for showet. 

- Det er jeg superglad for. Jeg blev spurgt lige efter forrige show, og det synes jeg gik så godt. Det er enormt spændende og udfordrende for mig, fortæller Patrick til SE og HØR.

I år får Patrick også lov til at have lidt mere at gøre med forberedelsen af showet.

- Jeg har snakket med Kit(arrangør af Reality Awards, red.), om at være lidt mere inde over manuskriptet, så jeg kan sætte mine egne ord på, fortæller han. 

Stine Kronborg glæder sig også til at stå på scenen ved Reality Awards endnu en gang. Blandt andet fordi hun får lov til at tage en pause fra livet som småbarnsmor.

- Det glæder jeg mig meget til. Det er jo altid en super oplevelse at stå deroppe. Og så er det dejligt, at de vil bruge mig igen. For jeg nyder sgu det job som vært, og så er det rart at slippe for lortebleer og lige blive shinet op og være prinsesse for en dag, fortæller Stine til SE og HØR.

Sidste gang havde Stine Kronborg sin søn Leo Columbus med på den røde løber. Dengang var han bare otte uger gammel. Det er dog ikke sikkert, at vi får lov til at se ham på den røde løber ved Reality Awards 2018.

- Jeg ved ikke lige helt, han er jo en lille frækkert. Jeg tager det lidt, som det kommer, det kan jo være, at jeg til den tid vurderer, at det nok er bedst, at han bliver passet, fortæller Stine. 

Patrick og Stine bliver ikke helt alene på scenen, de får nemlig også "Paradise Hotel"-fyren Lenny Christensen ved deres side. 

Du bestemmer vinderne

De nominerede i fem af kategorierne til Reality Awards 2018 er allerede blevet offentliggjort

Dermed ved vi, hvem der er nomineret i kategorierne: Årets bedste konkurrencedrevne program, årets karakterdrevne program, årets bedste underholdningsprogram, årets bedste mandlige realitydeltager og årets bedste kvindelige realitydeltager.
 
 
Du kan smide din stemme her. Afstemningen løber frem til 1. januar 2018.
 
Du kan se billeder fra Reality Awards 2017 i galleriet herunder

Reality Awards 2017

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close