Reality5. december 2019

Pas på, Tessie! Fie Laursen vil knalde Baris

Forholdet mellem Fie Laursen og Tessie Skovly har aldrig været særlig godt. Det bliver nok ikke meget bedre af, at Fie godt kunne tænke sig at få et stykke med Tessies kæreste, Baris Bicen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-12-05_kl._07.54.42.png
 Foto: Dan Mariegaard, Thomas Laursen

Siden Tessie Skovly fik sin reality-debut i sæson tre af "Ex on the Beach", har det været klart, at hun og Fie Laursen ikke ligefrem er hjerteveninder.

Og det bliver nok heller ikke her i den søde juletid, at de to tv-divaer bliver forsonet og kommer på julekort med hinanden.

Henover efteråret har Fie og Tessie skiftes til at fortælle deres følgere på Instagram, hvor ligeglade de er med hinanden. Om folk så tror på den, må stå hen i det uvisse.

Nu har frøken Laursen dog taget kontroversen på det sociale medie til et nyt niveau, som Tessie nok ikke er ligeglad med, uanset hvor meget hun prøver at være det.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20191118_dm_robinson_final_2019_046.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Tessie og Baris har haft et par hårde første måneder som kærester, men nu ser det ud til, at parret har det godt og er lykkelige (Foto: Dan Mariegaard)

På sin Instagram-story valgte Fie nemlig i går at underholde sine 313.000 følgere med en lille quiz. En quiz som Tessie formentlig ikke finder særlig underholdende.

Undervejs stillede den 23-årige skandalebloggere nemlig sine mange følgere et noget betændt spørgsmål, som lyder: "Hvis jeg skulle smash en kendis, hvem skulle det så være?".

"Smash" er i denne forbindelse ikke en hård bold til baglinjen af Caroline Wozniacki, men det betyder i stedet 'knalde'. De fire svarmuligheder for et kendisknald var som følger: Lenny Pihl, Sidney Lee, Jonass og Teitur samtidig og til sidst Baris.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190903_mho0667.jpg
 Foto: Martin Høien

Fie Laursen har flere gange hævdet, at hun er helt og aldeles færdig med drama, og at hun hverken vil starte noget eller deltage i det (Foto: Martin Høien)

Du har formentlig allerede gættet, hvilken kendis Fie helst vil knalde. Det er nemlig Baris, som fik sin tv-debut i den netop afsluttede sæson af "Robinson Ekspeditionen".

Det havde da også været helt fint og uskyldigt, hvis bare ikke det var sådan, at Baris som bekendt er kærester med Tessie.

SE og HØR vil i løbet af dagen arbejde på at få en kommentar fra Fie, Tessie og Baris.

Sponsoreret indhold