Reality31. oktober 2021

”Paradise”-vinder i lykkelige omstændigheder – Er gravid igen

Den tidligere reality-deltager Tine Lykke skal føde for anden gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tine_lykke_front.jpg
 Foto: TV3

Det er kun lige lidt over et år siden, at hun fødte datteren Alvida.

Men nu er Tine Lykke allerede gravid igen.

Det fortæller hun på sin Instagram.

- Nu kan vi endelig sige, hvorfor jeg har været så meget "syg". Det har nemlig skyldes, at der gemmer sig en lille baby inde i maven, skriver Tine Lykke.

Det betyder altså, at hun og ægtemanden Oliver Winther skal være forældre til endnu et barn.

Og så skal lille Alvida, der kom til verden sidste oktober, også være storesøster.

Parret der blev gift i januar har svært ved at skjule begejstringen.

- Det er ikke til at beskrive hvor lykkelige vi er over, at Alvida skal være storesøster.

Tine Lykke har været sammen med manden Oliver Winther siden 2018.

Reality-stjernen deltog i ”Paradise Hotel” i 2018, og det lykkedes hende at vinde programmet. Desværre valgte hendes partner Lenny Pihl med at smide kuglen, da pengepræmien skulle fordeles.

Derfor måtte hun rejse hjem til Danmark med tomme lommer.

Men nu er maven ikke tom, og hun kan altså se frem til at blive mor til endnu et barn.

Sponsoreret indhold