"Paradise"-Tammie sælger luksusbolig til dildodronning

LÆS OGSÅ: Tidligere "Paradise Hotel"-deltager Tammie Bergholdt sælger vild luksusbolig
Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Tammie Bergholdt kan nu bruge penge på lidt ekstra is til sommer – hun har nemlig solgt sin enorme Frederiksberg-lejlighed for 12 millioner kroner.
Det fremgår af Tingbogen.
Tammie har haft lejligheden til salg i mere end et år. Men det var bestemt ikke tosset at vente på den rette køber.
Det er nemlig en fin fortjeneste tv-divaen har fået for den 280 kvadratmeter store bolig, som fordeler sig på otte værelser. "Paradise"-stjernen hostede nemlig op med 5,7 mio. kr. for lejligheden da hun købte den tilbage i 2019.

Den prangende lejlighed er ikke solgt til hvem som helst – det er nemlig medstifter og direktør i sexlegetøjsgiganten Peech, Clara Filippa Damgaard Andersen, og hendes partner, der snart kan kalde adressen deres.
Der må altså siges at være god økonomi i orgasmer og vibrationer.
SE og HØR mødte Clara Damgaard på Roskilde Festival, hvor hun fortalte hvilke sexlegetøj der hitter.
Tammie Bergholdt har tidligere dannet par med "Bachelor"-stjernen Kasper Skak, da han også medvirkede i "Paradise Hotel". De var kærester i to år, før de gik fra hinanden i 2012.