Reality4. februar 2017

Paradise-Michelle har scoret en af de nye Paradise-fyre

Hun var med i "Paradise Hotel" sidste år, han er med i "Paradise Hotel" i år, og nu er de blevet kærester

Michelle Kusk, der var med i "Paradise Hotel" sidste år, og Anders V. Sørensen, der er med i "Paradise Hotel" i år er blevet kærester.

Det afslørede de i går, da de var til Reality Awards.

Parret har mødt hinanden på Instagram tidligere i år.

- Det er lidt en dårlig historie, for jeg er lidt en pussy i den historie. Michelle hun likede nogle af mine billeder, og jeg likede billeder tilbage. Jeg skulle nok have skrevet, det gjorde jeg ikke, jeg fangede ikke lige hintet, fortalte Anders til SE og HØR, da awardshowet var overstået.

Så det endte faktisk med, at Michelle tog første skridt, og det udviklede sig altså.

Når "Paradise Hotel" vender tilbage den 21. februar, så er Anders en del af startcastet, men det gør ikke Michelle noget, at hun skal til at se kærestens udfoldelser på TV.

- Det er sgu egentlig fint nok. Jeg støtter ham 100%, jeg har ikke tænkt mig at straffe ham for noget, han har gjort derinde, hvis han kommer til at gøre noget dumt, fortæller Michelle.

Se flere billeder af skønne Michelle Kusk i galleriet herunder

Michelle Kusk, Paradise Hotel, 2016

Sponsoreret indhold