"Paradise"-Melissa afslører: Er begyndt i fertilitetsbehandling

I et ærligt opslag på Instagram fortæller realitybaben, at hun og kæresten Renés drøm om en fremtid med fælles børn i den grad står øverst på ønskelisten.
Men desværre er familieforøgelsen ikke gået lige så hurtigt som ønsket:
– Så for et halvt år siden startede vi i fertilitetsbehandling i håb om, det gik hurtigt, og vi hurtigt ville stå med to streger og juble, men sådan skulle det ikke være, her efter 7 mdr. har vi nu talt om det, at man ikke skal gøre dette til skamme, da vi faktisk er flere par i dk end man lige tro, som har brug for hjælp, fortæller Melissa blandt andet i opslaget og afslører, og hun og hendes ni år ældre kærestes projekt om endnu et vidunder i familien slet ikke været så nemt, som de havde regnet med.
Melissa forklarer også, hvordan hun selv i første omgang har forbundet fertilitetsbehandlingen med noget skamfuldt, men at hun nu ønsker at tage sine følgere med på rejsen og forsøge at bryde tabuet:
– Men husk, vi er flere par i dk end man lige regner med, der får hjælp, så lad os stå sammen og sørge for, dette ikke forbliver et tabu.
Melissa har i forvejen børnene Mynthe Sophia på fem og Mason på syv år, og blev i april sidste år forlovet med sin René.