Reality6. juli 2020

”Paradise”-Mathias om bruddet: - Nej, jeg snakker ikke med Trine

Det kom som et chok for mange, da Mathias Hjort og Trine Skjollander i februar meldte ud, de var gået fra hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_sjo0394-1.jpg
 Foto: Thomas Sjørup

Det var nok de færreste, der havde set det komme, at ”Paradise”-parret Mathias Hjorth og Trine Skjoldlander ville gå fra hinanden, efter de to faldt pladask for hinanden under den fjortende sæson af TV3-succesen ”Paradise Hotel”.

Men alligevel valgte de to efter to et halvt år sammen at gå hver til sit. Det annoncerede parret tilbage i februar måned.

Dengang var det dog med en besked om, at det var en fælles beslutning, der blev taget på grundlag af, at Trine skulle åbne en ny frisørsalon i Aalborg.

Her lød det også fra Mathias, at der ikke var nogen sure miner mellem parret, og at de to jo ikke bare kunne stoppe med at elske hinanden fra den ene dag til den anden.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180922dm_guldtuben_2018_122.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Både Trine og Mathias var en del af startcastet til sæson 14 af "Paradise Hotel". Foto: Aller Media

Men nu fortæller den 27-årige paradiso i sin nyeste Instagram-story, i forbindelse med en spørgerunde med sine følgere, at de to slet ikke taler sammen mere.

- Nej, jeg snakker ikke med Trine mere, og jeg skal ikke snakke med nogen, der kan finde på at gøre sådan noget overfor nogen, man har været så tæt åpå, starter han.

- Det er ikke utroskab eller noget, men ja, det er ligegyldigt.

I et efterfølgende spørgsmål lyder det også fra realitydeltageren, at han ikke længere tror på, han igen finder det, han havde med Trine.

- Ægte kærlighed, det tror jeg ikke, jeg finder igen. Med alt det der er sket, så kan jeg mærke, at jeg troede, vi havde noget godt dengang, men gode tider kommer ikke dårligt igen, fortæller han.

”Paradise”-fyren uddyber ikke nærmere, hvad der helt præcist er sket mellem de to. SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Mathias, men han ønsker ikke at kommentere mere på sagen.

Sponsoreret indhold