"Paradise"-kærlighed: Julie Lieberkind har fået en kæreste
I 2018 var Julie Lieberkind med i "Paradise Hotel", hvor det ikke lykkedes hende at hverken vinde eller finde kærligheden.
På det mexicanske luksushotel blev hun snydt af tv-veteranen Lenny Pihl, og opholdet blev ganske kort.
Siden har reality-skønheden også været med i "Divaer i junglen" sammen med navne som Philip May, Nikita Klæstrup og Sigmund.
Artiklen fortsætter under billedet...

Julie var med i den seneste udgave af "Divaer i junglen" (Foto: Kaspar Wenstrup)
I 2019 blev Julie single, efter hun brød med ekskæresten, som hun havde været sammen med i lidt over et år.
Nu har hun igen held i kærlighedssprøjten. Julie har nemlig afsløret, at hun har fået sig en kæreste.
På hendes Facebook-profil står hun nu som værende i et forhold med den heldige fyr Jón Bragi Ásgrímsson.
Artiklen fortsætter under billedet...

Julie blev kendt, da hun var med i "Paradise Hotel" i 2018 (Foto: Kaspar Wenstrup)
Siden "Divaer i junglen" har man ikke set meget til Julie på tv-skærmen i diverse reality-shows.
Hun har dog holdt gang i sin Instagram-profil, hvor hun i skrivende stund har 25.000 følgere.