Paradise Hotel30. november 2023 (opd. 1. december 2023)

Ude af "Paradise Hotel": Malthe sender kæmpe sviner til de andre gæster

Det er, som om Malthe ikke har meget til overs for de to, han står sammen med til aftenens parceremoni
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Malthe havde på ingen måde regnet med at skulle forlade paradiset i Mexico.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Er Rosa fortid? "Paradise"-Lucas kysser på ny pige

Alle kneb gælder på ”Paradise Hotel” – særligt, når man vil sikre sig overlevelse til de frygtede parceremonier.

I torsdagens episode af realityhittet står både Malthe og Rosa for skud - og det er således Niels ”Niller” Laigaard, der skal træffe den svære beslutning.

Helt tydeligt er det, at han har lovet begge paradisoer overlevelse på hotellet – og Malthe må forlade de luksuriøse omgivelser i Mexico.

Inden han vender snuden hjemad, har han dog lige et par ord, han vil dele:

– Heksebøger, røgelse og krystalsten kan jeg ikke bruge til så meget – og at I måske har drukket af natpotten, lyder det fra Malthe, der er tydeligt utilfreds med at skulle forlade hotellet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-30/malthe-ude-af-paradise.jpg
Mens Malthe må forlade hotellet i Mexico, har Rosa sikret sig en uge mere.
 Foto: Viaplay Group

– Jeg ved sgu ikke, hvad de har røget, inden de kom hertil, svarer Malthe, da den garvede ”Paradise”-vært Rikke Gøransson spørger, om han mon mener, at Niels og Rosa er tossede.

Som modsvar til Malthes sviner pointerer Rosa desuden, at det dog ikke er dem, men derimod Malthe selv, der er på vej ud af paradiset.

Se videoen, hvor Malthe sender sin sviner af sted efter Rosa og Malthe, øverst i artiklen.

Du kan se det nyeste afsnit af "Paradise Hotel" på Viaplay allerede nu og i aften på TV3 klokken 22.30.

Sponsoreret indhold