
Sofie knaldede Rasmus første dag i "Paradise Hotel": Min mor støtter mig
LÆS OGSÅ: "Paradise"-Sofie træt af Karl Weihe: - Han har fået nok tv-tid
Det var vigtigt for Sofies mor, at hendes datter hyggede sig under sit ophold på ”Paradise Hotel”.
Og det gjorde hun i den grad. Allerede den første dag gik hun og Rasmus Skov hele vejen på værelset, og det fortryder paradisoen, hvis fulde navn er Sofie-Amalie Tobiassen, ikke ét sekund.
Heller ikke når hun bagefter ser det på skærmen, siger hun i SE og HØR-podcasten ”Sladderministeriet”.
- Jeg synes faktisk, det er ret sjovt. Jeg har ikke noget ”øv” eller hvor jeg tænker ”fuck, hvorfor har jeg gjort det her?”.
Sofie har det dog lidt svært med, at hele Danmark kan se hende folde sig ud på lagnerne.
- Men igen: Jeg hyggede mig. Jeg var kommet derned for at slippe tøjlerne og så bare tage det hele dag for dag.
Hvad er det, Rasmus han kan?
- Han tog masken af, og så syntes jeg egentlig, han var meget flot.
- Så var det, som om vi bare klikkede med det samme. Vi sad på værelset og fik drukket den der champagne, vi fik serveret.
- Den er farlig. Det er det, jeg siger: Man skal lade være med at servere bobler til mig.
Sofie har dog ikke været ude at advare familie og venner om de eksplicitte scener.

- Jeg har faktisk kun sagt det til min mor.
- Min mor, hun støtter mig i alt, hvad jeg gør.
- Alle de andre finder ud af det på en eller anden måde.
Vi må se, om de læser SE og HØR.
Se og hør Sofie fortælle om at have sex på tv i videoen øverst i artiklen.

Du kan også høre hele udsendelsen med Nikoline og Sofie fra "Paradise Hotel" her:
