Se HELE den røde løber fra premieren på "Paradise Hotel"
I et halvt år har 21 unge og smukke singler ventet på, at den nye sæson af "Paradise Hotel" skulle få premiere.
Nu sker det endelig, og tirsdag aften blev der afholdt premierefest i Cirkusbygningen i hjertet af København.
Her havde de nye paradisoer fundet deres flotteste festtøj frem for at betræde den røde løber.
Og med drinks i glassene og masser af blitzlys, var de parate til at træde ind på scenen med realitystjerner.
Du kan se, hvordan det så ud på den røde løber, da de unge og håbefulde "Paradise Hotel"-deltagere dukkede op til premierefest, i toppen af artiklen.
Desværre må du væbne dig med tålmodighed lidt endnu, hvis du gerne vil se den nye sæson af "Paradise Hotel".
For selvom der altså var premierefest på "Paradise Hotel" i går, er det først den 1. januar klokken 16.00, der er premiere på den nye sæson.
Der får utålmodige fans dog lov til at se hele to afsnit på en gang.
Som noget nyt bliver "Paradise Hotel" nemlig ikke sendt på TV3, men udelukkende på Viaplay og Viafree.