Paradise Hotel1. januar 2020

Se det sjove fraklip: Tyrone bliver stukket af hveps, da han er splitternøgen

I det allerførste afsnit af "Paradise Hotel" skulle en af fyrene stå splitternøgen foran pigerne. Alt gik dog ikke helt efter planen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-01_kl._17.27.08.png
 Foto: Nent Group

Den nye sæson af "Paradise Hotel" har netop haft premiere, og her skulle en af fyrene på hotellet stå splitternøgen foran pigerne.

Alt gik det ikke helt efter planen. Tyrone blev nemlig stukket af en hveps lige nede ved sine kønsdele - det kom bare ikke med på tv.

I et fraklip fra programmet kan man se, at Tyrone er i smerter, da hvepsen kommer lidt for tæt på.

- Av! Fuck, mand. Jeg er blevet stukket af en hveps. Hvor er det fucking presset. Den der brod sidder inde i mig. Det ligner, at jeg har en eller anden kønssygdom, lyder det fra Tyrone, da han er blevet stukket.

Imens det ikke er videre behageligt for Tyrone, så gav det et godt grin til de andre deltagere og vært Rikke Gøransson.

Stikket var da heller ikke så slemt, så man blev nødt til at stoppe optagelserne.

- Vi fjernede brodden, fortæller Tyrone, der efterfølgende blev tilset af ambulanceredder fra produktionen.

Efterfølgende kunne de dog fortsætte optagelserne, selvom Tyrones lille uheld altså et kort øjeblik satte det hele på pause.

Du kan se klippet herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Den nye sæson af "Paradise Hotel" har netop haft premiere på Viaplay og Viafree.

Som noget nyt bliver sæsonen ikke sendt på hovedkanalen TV3.

Sponsoreret indhold