Se billedet: Anne har fået lavet hjerte-tatovering med Teitur

Teitur Skoubo og Anne Plejdrup

Teitur Skoubo og Anne Plejdrup

Foto: Mikael Rieck

Det kan godt være, at venskabet led et alvorligt knæk – og at Anne og Teitur ikke talte sammen et par måneder efter den dramatiske ”Paradise Hotel”-finale.

Men det betyder ikke, at venskabet er forbi. Langt fra.

Anne og Teitur er således bedste venner i dag, og de tager ofte på ferier sammen.

Og da de tidligere på sommeren var i Sunny Beach, sørgede de da også for at forsegle deres venskab til hinanden i blæk.

Artiklen fortsætter under billedet...

Annes tatovering er tegnet af Teitur. Og så har hun selvfølgelig tegnet hans. Foto: Kaspar Wenstrup

De har således fået lavet en venne-tatovering, og Anne viser den naturligvis gerne frem.

- Vi fik den selvfølgelig lavet i Sunny Beach i en brandert. Sandheden kommer fra fulde og fra børn. Det er en hjerte, hvor jeg har bogstavet "T", og han har bogstavet "A", fortæller Anne til SE og HØR, før hun sætter ord på, hvad hjertet på hendes mave symboliserer for hende:

- Den symboliserer det fucked-up og mega sjove venskab, vi har, fortæller Anne til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

Anne og Teitur i "Paradise Hotel". Foto: TV3

- Så dét at han smed kuglen i finalen, er glemt?

- Amen… han er en idiot. Ja, det var et spil, og jeg havde lige brug for nogle måneder til at sunde mig. Men jeg kunne jo godt se, at vi skulle være venner, lyder det fra Anne.

Trods det fantastiske forhold mellem dem – og trods det faktum, at de faktisk var sammen første aften på hotellet, fastslår Anne, at der aldrig vil komme andet end venskabelige følelser mellem dem:

- Jeg ser Teitur som min bror, og bare dét at snakke om at vi var sammen første aften på hotellet, er mærkeligt. Jonass og Teitur er så gode venner, så det ville aldrig ske, at Teitur og jeg var sammen, siger Anne med hentydning til, at hun for tiden hygger sig gevaldigt med netop Jonass.

Foruden tatoveringen på sin mave har Anne også en tatovering på sin ankel. Det er bogstaverne DUF, som jo betyder Dansk Ungdoms Ferie.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close